Llhistorie

Gå ombord i det sønderjyske kaffebord

kaffebord

Hvis du kaster dig ud i det berømte sønderjyske kaffebord, skal du ikke spise hjemmefra.

Det klassiske sønderjyske kaffebord består nemlig af minimum 14 forskellige slags kager, som helst skal være en blanding af dem, der knaser og dem, der smelter i munden. Tommelfingerreglen på de kanter siger nemlig, at der på et kagebord med 14 kager helst skal være syv bløde og syv hårde kager.

De bløde kager er typisk boller, kringle, lagkager og formkager, mens småkagerne udgør den hårde del af kagebordet.

Der hører naturligvis også en god kaffe med til kagebordet, og skulle du forsøge dig med et sønderjysk kaffebord, så husk også at servere en kaffe, som gæsterne synes mindst ligeså godt om som kagerne. God kaffe får kagen til at smage endnu bedre, og hvis du investerer i den bedste espressomaskine får du nemmere ved at imponere på kaffefronten.

Stopkagerne skal stille den værste sult

Når man står foran et overdådigt kaffebord – eller rettere kagebord – med tom mave, kan man måske godt blive fristet til at gå lidt for meget amok. Men det er der taget højde for, idet de første to til tre kager skal fungere som “stopkager”. Det vil sige, at de skal tage den værste sult, så man ikke overspiser af de mange kager, der venter.

Når man har været igennem “stopkagerne” – typisk boller eller kringle – er turen kommet til formkagerne, som eksempelvis kan være en sandkage. Og til slut runder man den bløde afdeling af med de fornemme lagkager – der vel kan beskrives som kaffebordets Rolls Royce.

Herefter kommer turen til småkagerne, og til allersidst spiser man traditionelt småkagen, der bærer navnet “ingenting” – for det kan man som bekendt altid spise.

Selv om det sønderjyske kaffebord kan lyde som en fornøjelig affære, så gemmer der en mere alvorlig historie bag oprindelsen. Efter krigen i 1864 blev Sønderjylland tysk, og det skabte naturligvis en del modstand i den dansksindede del af lokalbefolkningen. Derfor ville de “danske” sønderjyder gerne mødes i forsamlingshuse og bruge anledningen til at synge sange på dansk – selv om det egentlig var forbudt.

Slut med kaffepunch

De tyske myndigheder satte dog en stopper for spiritusbevillingerne til forsamlingshusene, så det blev umuligt for de lokale at afslutte deres møder med at drikke den traditionelle kaffepunch.

Men sønderjyderne fandt en løsning på problemet. De begyndte at mødes til et kaffebord i stedet. Og på den måde kunne de fortsætte med at mødes og holde taler og synge sange på dansk. Og spise kager i læssevis.