Llhistorie

Grænseshopping

For både børn og voksne kan grænseshopping være som at komme i slaraffenland. Her bugner hylderne af slik og søde sager i mængder, som de fleste børn sjældent har set, før de træder ind i en grænsebutik. Men her er ikke kun fristelser i børnehøjde. Her er også alt, hvad hjertet kan begære inden for dåseøl og sodavand, vin og spiritus. Og når man alligevel er ved grænsen, så er det for mange en tradition af besøge pølsevognen og få en tysk pølse og en Cocio.

Planlæg indkøbsturen hjemmefra

Det kan virke overvældende at stå midt i en grænsebutik som Otto Duborg eller Fleggaard og hvis ikke du forbereder dig hjemmefra, så går du sikkert glip af nogle gode tilbud. Grænsebutikkerne ligger indenfor få kilometers radius. Det er derfor ikke noget problem at besøge et par stykker, når du alligevel er kørt til grænsen for at shoppe.

Download den aktuelle tilbudsavis fra de butikker, du har planer om at besøge og undersøg hvor du kan få dine vare billigst. Ofte kører de enkelte butikker nogle Spot Tilbud, hvor der kan være ekstra mange penge at spare. Lav en udførlig liste over, hvad du skal købe hvor. Og så er du egentlig klar til at shoppe løs

Hvad kan det betale sig at købe ved grænsen

Hvis vi tager udgangspunkt i, at det er den Dansk Tyske grænse, du har planer om at besøge, så er der stadig besparelser at hente på dåseøl og sodavand. Også selv om besparelserne ikke er så store, som de var for år tilbage før afgifterne blev sænket på vin og spiritus i Danmark. Du kan også købe marcipan og meget andet slik billigere end i Danmark. Det samme gælder noget vin og alkohol og en del dagligvare.

Der er altid mange fristelser i grænsebutikkerne. Sørg derfor for at skabe mest mulig plads i bilen, inden du kører hjemmefra.